Rødvin viser ikke altid sin karakter ved første slurk. Nogle flasker dufter åbent fra begyndelsen, mens andre virker lukkede og stramme, indtil vinen har stået lidt i glasset. Forskellene ligger ofte i samspillet mellem frugt, syre og tannin, og i hvordan vinen udvikler sig efter åbning. Når du lægger mærke til de enkelte dele, bliver det nemmere at sætte ord på, hvorfor en vin virker saftig, stram, spinkel eller harmonisk. Det kræver hverken et stort ordforråd eller særligt udstyr. Lidt tålmodighed og opmærksomhed på det, du mærker i munden, rækker langt.

Rødvinens struktur mærkes mellem slurkene

Duften får ofte mest opmærksomhed, men strukturen fortæller mindst lige så meget om en rødvin. Tag en lille slurk, fordel den i munden, og vent et øjeblik, efter at du har sunket. Syren viser sig blandt andet ved, at munden løber i vand. Tannin giver en tør, ru fornemmelse på tandkødet og indersiden af kinderne. Alkohol kan opleves som varme, især bagest i munden.

Disse sanseindtryk bliver let blandet sammen. En vin med tydelig tannin er ikke nødvendigvis syrlig, og en fyldig vin behøver ikke at have meget tannin. Pinot noir kan eksempelvis have mærkbar syre og forholdsvis let tanninstruktur, mens en ung nebbiolo ofte kombinerer høj syre med en markant udtørrende fornemmelse. Druen alene afgør dog ikke resultatet. Druernes modenhed, udtræk under gæringen og lagring spiller også ind.

Brug gerne disse fire spørgsmål som faste holdepunkter, når du smager:

• Virker frugten frisk som kirsebær eller mere moden som blommer?
• Løber munden i vand, eller mærker du mest tørhed?
• Føles vinen let og spændstig eller tæt og fyldig?
• Hænger frugt og krydderi ved, eller er det primært varme og bitterhed, der bliver tilbage?

Balance betyder ikke, at alle dele skal fylde lige meget. En slank vin kan hænge fint sammen, selv om syren står tydeligt frem. Omvendt kan rigelig frugt skjule en fast tanninstruktur i første slurk. Prøv derfor igen efter et minut. Det, der bliver tilbage, er ofte mere afslørende end det første indtryk.

Luftning af rødvin kræver mere end en karaffel

En karaffel er et redskab, ikke en garanti for en bedre vinoplevelse. Luftkontakt kan få en lukket vin til at virke mere udtryksfuld, men den kan også få fine duftnuancer til at aftage. Smag derfor på vinen, før du hælder hele flaskens indhold over i en karaffel. Skænk først en lille portion, og vurder både duften og fornemmelsen i munden.

En ung, koncentreret rødvin med tæt frugt og fast struktur kan ofte tåle en del luft. Prøv at lade den stå i en karaffel i 20 til 30 minutter, og smag igen. Tidsrummet er et udgangspunkt for at følge udviklingen, ikke en fast regel. Nogle vine ændrer sig hurtigt, andre næsten ikke. At fjerne proppen alene giver kun en lille kontaktflade mellem vin og luft og har derfor ikke samme virkning som at hælde vinen om.

Ved ældre flasker er formålet undertiden snarere at skille vinen fra bundfaldet end at tilføre luft. Stil flasken oprejst på forhånd, så bundfaldet kan samle sig på bunden. Hæld langsomt i én rolig bevægelse, og stop, når de mørke partikler nærmer sig flaskehalsen. En lampe bag halsen kan hjælpe dig med at se dem.

Skeln også mellem en vin, der er lukket, og en vin, der allerede virker træt. Hvis frugten er svag, og duften hurtigt falmer i glasset, er lang tids luftning sjældent løsningen. Behold hellere noget af vinen i flasken, og sammenlign løbende med den del, du har hældt op.

Duftens udvikling fra frisk frugt til tørrede noter

Du behøver ikke at finde fem bestemte bær for at beskrive en vin præcist. Begynd med det overordnede indtryk. Dufter frugten frisk, kogt eller tørret? Minder den om lyse, syrlige bær eller mørkere, modne frugter? Den forskel siger ofte mere end valget mellem hindbær og ribs. Duft først uden at slynge glasset, og giv derefter vinen en rolig bevægelse. Sammenlign de to indtryk.

Noter af vanilje, ristet træ eller nellike kan hænge sammen med fadlagring, men duften alene fortæller ikke sikkert, hvilken type fad der er brugt. En røget tone er heller ikke i sig selv bevis på en bestemt fremstillingsmetode. Hold beskrivelsen adskilt fra forklaringen. Du kan sagtens beskrive, hvad duften minder dig om, uden at kende årsagen.

Med flaskelagring kan den friske frugt træde i baggrunden, mens noter af tørrede blade, læder, tobak eller skovbund bliver tydeligere. Udviklingen varierer fra vin til vin, og alder er ikke et kvalitetsstempel. En enkel, frugtbetonet vin kan miste sin tiltrækning, før den udvikler interessante lagringspræg.

Vær samtidig opmærksom på forskellen mellem udvikling og fejl. En vedvarende lugt af fugtigt pap eller muggen kælder kan pege på propfejl. Kraftige toner af eddike eller neglelakfjerner kan også være tegn på fejl, især hvis de overdøver frugten. Et enkelt duftindtryk afgør dog ikke sagen. Brug et rent glas, lad vinen stå kort, og duft igen, før du vurderer den.

Glasset og dine noter skal give plads til forskellene

Et rent glas med en skål, der snævrer lidt ind mod kanten, er et praktisk udgangspunkt. Der skal være plads over vinen, så du kan bevæge glasset uden at spilde. Omkring 6 til 8 cl er ofte rigeligt til at følge udviklingen. Et næsten fyldt glas begrænser både bevægelsen og det rum, hvor duften samles.

Kontrollér glasset, før du skænker. Skabslugt, rester af opvaskemiddel og et viskestykke vasket med parfumeret vaskemiddel kan sætte præg på indtrykket. Hvis en vin virker mærkeligt afdæmpet eller parfumeret, så prøv et andet glas, inden du giver flasken skylden. Små praktiske forhold kan have større betydning end forskellen mellem to næsten ens glasformer.

Noter bliver mest brugbare, når de beskriver konkrete observationer frem for blot at være en samling tillægsord. Skriv eksempelvis frisk kirsebærfrugt, tydelig syre, let tørhed på tandkødet og kort afslutning med lidt bitterhed. Tilføj gerne, hvad der ændrede sig efter en halv time. Så kan du senere skelne mellem vinens første indtryk og dens videre udvikling.

Ved sammenligning af to flasker bør du bruge ens glas og omtrent samme mængde vin. Smag først uden mad, hvis du vil undersøge forskellene i selve vinen. Et stykke ost eller en salt snack kan ændre oplevelsen af både frugt, syre og tannin. Notér madens indflydelse særskilt, så en blødere fornemmelse efter en bid ikke bliver forvekslet med en ændring i flasken.